Hej. Jeg mistede min far først på ugen og tænkte skal jeg skrive hvad der så skete og det synes jeg at jeg vælger at gøre. Ikke mindst fordi i alle de her år,hvor jeg har kæmpet i pædofil sagerne har jeg igen og igen spurgt mig selv hvorfor gider jeg at kæmpe så meget og specielt i Frøstrup hvor folk nærmest synes jeg er en idiot fordi jeg siger tingene som de er. Få dage efter hans død blev jeg så vred så jeg nærmest blev bange for mig selv,jeg havde faktisk mest lyst til at skyde eller aflive alle pædofile i hele landet. En fuldstændig totalt vred reaktion, der kom fuldstændigt bag på mig
Min fars barndom der foregik i Frøstrup hvor der boede en pædofil der hed Arnold Bro,har mærket ham for livet. Desværre er jeg ikke i tvivl om han var et af ofrene,han røg og drak så det meste af livet ,men han nægtede at tale om det. Hans bror begik overgreb på alle hans 3 børn og det endte med at et barnebarn i den gren af familien døde af en overdosis. Det som er forfærdeligt når sådan noget sker i familien og man ligger det ned under gulvtæppet er at det ikke bliver bearbejdet ved ofrene og så kan det præge folk resten af livet. Jeg er meget glad for at min far aldrig forgreb sig på mig
Men ja den vrede som jeg bruger i mit arbejde handler om alle de ofre Arnold Bro har efterladt sig i Frøstrup og alle de mennesker som det er kommet til at berøre. Så derfor kæmper jeg med næb og klør for at afsløre den pædofil ring der er blandt højtsående embedsmænd i Thy
Og når en gang den bliver afsløret vil min mor sidde på en sky og smile og være glad og min far vil sidde ude på en bølge og have det på samme måde, når han nu var ateist sidder han nok ikke deroppe
Men det var en stor befrielse for mig endelig at finde ud af hvad det er for en vrede jeg har i mig ,der gør jeg bliver ved selv efter 20 år
Tak for støtten til jer alle, må alle børn undgå overgreb i Danmark, jeg vil gøre mit til det